Briefing
Vi lytter til dine ideer og spørger ind til dine behov. Hvad vil du opnå med messen? Vil du informere, pleje dine kundeforhold eller præsentere et nyt produkt? Hvad er dit succeskriterie? Sammen skal vi afdække en række vigtige elementer, som er fundamentet i det videre forløb.
Analyse
Vores arkitekt studerer dine behov, og forholder sig til dine ønsker og udfordringer. Det handler om at skabe formidling af et koncept gennem en messestand. Først er det en analyse- og udviklingsproces, hvor arkitekterne udformer design og vurderer effekt af messestanden. Det fører til en præsentation, hvor du involveres i det videre forløb.
Strategisk workshop
Vi tilbyder rådgivning på strategiske udfordringer. Og stiller det store spørgsmål – hvorfor er du med på messen? I fællesskab analyserer vi markedet, konkurrenterne og målgruppen. Du skal have en plan.
For at synliggøre værdien i messedeltagelsen, udvikler vi metoder til at måle ROI på din messestand. Og vi samler konklusionerne i et strateginotat, som du benytter alene eller sammen med os.
Kreativ workshop
Her præsenteres du for muligheder, som møder dine udfordringer. Vores kreative arkitekter visualiserer, hvordan dine budskaber præsenteres gennem arkitektur og design. Og du er med til vælge stemning, form, effekt og lys. Det er her løsningen folder sig ud for øjet.
Projektstyring
Vi er sammen nået frem til et godt koncept for din messestand. Nu tager din personlige projektleder for alvor hånd om projektet. Projektlederen sørger for, at budgettet og alle regler på messen bliver overholdt., og at messestanden kommer sikkert hjem igen.
Samtidig er det din tætte samarbejdspartner i forløbet. Og med en detaljeret handlingsplan får du overblik og vejleding, indtil vi er i mål med din messestand og klar til at skabe resultater på messen.
Produktion og montage
Vi producerer nu din messestand, og det koordineres af din projektleder. Alle SCANEX medarbejdere tager ansvar i processen. Hver på deres fagområde, og der er tæt samarbejde afdelingerne imellem. Du kan altid blive opdateret på messestandens status hos din projektleder.
Vi sender de stærke montører af sted med din messestand. Den bliver sat op og gjort ordentligt ren, inden vi overleverer den til dig. Til aftalt tid! Sammen ser vi din messestand igennem, for det er vigtigt, at du er tryg, og alt er parat, inden messestart.
Efter messen
Efter messen har du sikkert travlt med at bearbejde de gode resultater. Lad os overtage ansvaret for din messestand, pakke den forsvarligt ned og få den hjem. Messestanden kan evt. ligge på lager i vores opbevaringsfaciliteter. De er specielt designet til formålet. Så er messestanden i bedst mulige stand til næste gang.