Din guide: Sådan vælger du din næste standopbygger.

Du skal planlægge årets messedeltagelser. Du har udset dig de messer, som din virksomhed skal deltage i, og skal nu finde en standopbygger. Her er det vigtigt, at vælge en pålidelig udbyder der kan skabe en unik messestand, som får din virksomhed til at skille sig ud fra mængden med det helt rigtige udtryk.
Derfor er der nogle helt fundamentale ting, som du skal overveje, når du skal vælge en standopbygger til din næste messestand. I dette blogindlæg tager vi dig igennem nogle essentielle overvejelser.
Sådan vurderer du din virksomheds behov
Det kan være helt afgørende at finde en standopbygger, der tilbyder en vurdering af din virksomheds behov, så I i fællesskab kan bedømme, hvad din virksomhed har brug for i designet og konstruktionen af din messestand. En vurdering kan inkludere strategisk rådgivning, projektstyring og sparring, der tilsammen skaber et solidt fundament for det videre samarbejde.
På baggrund af dette laver du og din opbygger i fællesslab et brief, der fungerer lidt som en tjekliste. Herved sikrer du, at der ikke opstår pludselige overraskelser, og du får lagt en konkret plan for etableringen af din messestand.
En messestand med et exceptionelt design
Du har fået vurderet dit brand og dine behov og skal nu have designet en unik messestand. Her er det vigtigt, at du finder en standopbygger der er dygtig til design, har forståelse for dit brand til fulde forstår at skabe den værdifulde fusion mellem æstetik og praktik. På den måde får du skabt en messestand, der tilgodeser din virksomheds behov, mens den rammer et højt niveau af design, der sikrer, at din virksomhed bliver set og husket.
Designet af din messestand skal omfavne dit brandlook og identitet, mens det skal være unikt, produktorienteret og skabe nogle indbydende rammer for de kunder, der besøger din stand. Derfor er det vigtigt at finde en standopbygger der har god erfaring med at imødekomme din virksomheds behov, og forstår at designe en unik løsning der adskiller sig fra de øvrige messestande.
Læs med nedenfor hvor vi har samlet 5 simple metoder, der kan give dig den afgørende ekstra opmærksomhed fra de besøgende. Det er metoder der er baseret på designelementer, som ofte er inkluderet i designet af din stand i forvejen – så der er ingen undskyldning for ikke at skille sig ud.
Skab blikfang med 5 simple metoder
#1 Tænk ud af standen - din stand er ikke en boks
Det er vigtigt at skabe opmærksomhed med din messestand, især når den står side om side med et væld af andre, der, ligesom dig, forsøger at fremhæve deres brand på bedste vis.
Der findes desværre ikke nogen magisk opskrift. Men nogle gange handler det om at tænke ud af boksen - eller standen - og prøve nogle forskellige ting af, der ikke ligger lige til højrebenet.
#2 Et sanseunivers udover det sædvanlige
Aktiver flere af dine sanser. Uanset om du har nogle flotte farver i dit brandlogo, har et opsigtsvækkende produkt, eller noget helt tredje, så er det vigtigt at implementere de elementer i det endelige design af din messestand. Men der er rig mulighed for at aktivere andre sanser end øjnene.
Brug farver, oplevelser, lyde og dufte til at skille jer ud på messen og aktivere dine kunders sanser.
#3 Hokus pokus - få produktet i fokus
Nogle virksomheder har flotte og iøjnefaldende produkter der nemt skaber blikfang i sig selv. Selvom du ikke føler, at dit produkt har æstetikken med sig, så findes der altid et hav af kreative vinkler, der kan transformere dit produkt til det primære designelement i din messestand.
Hvor ord kan skabe malende beskrivelser, kan et kreativt messedesign fortælle en historie og fremhæve selv de mest sanselige oplevelser. Så lad produktet stå i fokus, brug det som et kerneelement i standens designmæssige udtryk, og lad produktet fortælle dit brands historie.
#4 Sæt farve og lys på tilværelsen
Man skal udnytte de virkemidler, man har til rådighed. Derfor er det altid en god ide at lege med farver og belysning, når du skal designe din messestand. Med farver får du foræret en symbolsk betydning. Den blå farve symboliserer tillid, brun konnoterer stabilitet, mens sort indikerer autoritet. Som du nok kan fornemme, er der en kæmpe gevinst at hente ved at udnytte farver i din messestand.
Også belysning kan skabe en helt bestemt stemning. Går du efter en hyggelig stemning skal du vælge en dæmpet belysning, der skaber en varm og rar atmosfære. Ønsker du derimod at fremstå mere nutidig og innovativ, skal du måske vælge spotlights som belysning, da de i højere grad stiller skarpt på de produkter, du har lyst til at fremhæve.
#5 Gimme! Gimme! Gimmicks!
Som et ekstra bidrag er gimmicks ofte en god tilføjelse til din messestand. En gimmick kan være alt fra en touch-skærm til en automatisk robottjener, som den vi lavede for Welltec.
Udover den interaktive funktion, som gimmicks kan medføre, så skaber de blikfang og giver besøgende lyst til at besøge din stand for at få stillet deres nysgerrighed.
Gimmicks kan give din messestand en wow-effekt der, foruden det visuelle bidrag, siger noget om din virksomhed.
Sørg for at du får en god produktion
Du og din standopbygger har besluttet jer for et lækkert design, og I skal nu have produceret din messestand. Her er det vigtigt, at din standopbygger matcher din virksomheds vision for bæredygtighed og CSR. Vurder blandt andet, hvilken type materialer din standopbygger tilbyder. Anvender de miljørigtig maling? Bruger de genanvendelige træsorter? Hvilken type transportemballage bruger de?
Det er vigtigt, at du vælger en standopbygger, som du kan stole på. Derved sikrer du, at dine ønsker bliver indfriet. Tillid simplificerer processen, og du undgår at ende med et slutresultat, der ligger langt fra det oprindelige brief.
Håndværk er også vigtigt at have for øje. Sørg for at vælge en udbyder der har erfaring med messekonstruktioner, undersøg deres tidligere arbejde og vurder, om de har flair for at bygge messestande efter dit hoved.
Kom i mål med din messestand, når du er on-site
På selve messen er det vigtigt at have den helt rigtige standopbygger. Dagene op til messen er ofte hektiske og tidspressede. Derfor er det altafgørende, at din standopbygger gør sit forarbejde ordentligt og har styr på alt det praktiske, så du blot skal sørge for at møde veludhvilet op på messen.
Det kræver stor tillid at overlevere sådan en type opgave til en ekstern part. Derfor er det helt essentielt, at din standopbygger har kapacitet til at varetage omfanget af den opgave, de er blevet stillet. Dette sikrer du ved at være i dialog med din standopbygger under hele processen, så du har vished om, at alt det du har set på tegningerne, rent faktisk også kan leveres fysisk. Stil store krav til kapacitet og kvalitet. De fleste standopbyggere kan tegne (og tegne flot), men det er ikke alle, der råder over kvalificeret manpower til at eksekvere på det aftalte.
En professionel standopbygger har eksperter på alle delområder i processen, og har derfor også styr på alt det praktiske, som ikke nødvendigvis ligger øverst på din to-do liste. De kan pointere elementer til din stand, som du ikke selv havde tænkt på. En forkert disponeret strømplan kan for eksempel skabe store og dyre ulemper.
Gentag din succes - Genbrug din messestand
Når du har fået skabt en virkelig flot messestand, der viser lige præcis hvad din virksomhed kan, har du rigtig mange grunde til at gentage succesen.
Derfor er det altid værd at undersøge, om din messestand kan anvendes til flere formål, når du skal have designet din messestand. Du kan med fordel have følgende med i dine overvejelser:
-
Kan min standopbygning bruges på flere størrelser stande med forskellige dimensioner?
-
Kan mit standdesign nemt transformeres fra produktpræsentation til lounge- og mødeområde?
Med disse overvejelser i mente sikrer du, at din stand er skalérbar og opfylder flere behov, så du undgår at bruge flere resourcer end højst nødvendigt.
Case: Siemens Gamesa
Ved CIGRE-messen i Paris, 2022, arbejdede Scanex tæt sammen med Siemens Gamesa for at designe deres nye messestand. Siemens Gamesa havde fået tildelt en 300 m2 stand, så der var masser af plads at gøre med.
For at tilpasse Siemens Gamesas produktfokus fik messestanden et dynamisk udtryk der, med sine organiske og cirkulære proportioner, symboliserede bevægelse. Dette design er med til at understøtte elementet energi, der er i konstant forandring. Virksomhedsfarverne blev et gennemført tema i messens udformning for at skabe et brandfokus der var både genkendeligt og tillidsvækkende.
Susanne Boysen Kjær, der er Senior Manager i kommunikationsafdelingen hos Siemens Gamesa, er ansvarlig for virksomhedens overordnede udtryk, når deres brand skal udstilles på messer.
Hun påpeger, at det er altafgørende for dem, at deres messestand er af høj kvalitet, så den matcher og styrker deres brand. Derfor har de brug for en standopbygger der kan levere det niveau af kvalitet og fleksibilitet, så deres brand tager sig godt ud på messen. ”Scanex var konkurrencedygtig på pris og kvalitet, og så var de fleksible og generelt så er der bare en stor tillid mellem os som kunde og leverandør.”
Hun stiller desuden skarpt på vigtigheden af, at der er tillid mellem parterne, når man skal gennemføre et større messeprojekt. ”Det er vigtigt med en partner, som Scanex, der forstår vores behov. Ja, faktisk så tror jeg nogle gange, at de kender os bedre, end vi selv gør, hvad messer angår.” uddyber Susanne.
Lyt med nedenfor og hør mere om, hvad Susanne Boysen Kjær syntes om samarbejdet med Scanex til CIGRE-messen i Paris.
Case: Lemvigh-Müller & Niko
I 2022 efterspurgte virksomhederne Lemvigh-Müller og Niko begge to nye messestande til deres deltagelse ved EL & TEKNIK-messen i Odense Kongres Center.
Lemvigh-Müller: Fleksibilitet og rådgivning
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. De er specialister indenfor stål, teknik og el-teknik og deres ydelser spænder over et bredt forretningsområde.
Det var første gang Lemvigh-Müllers marketingskonsulent, Sofie Sandager, havde ansvaret for deres messe. Hun havde et behov for at få en standopbygger, der havde styr på tingene, og som kunne guide og rådgive hende igennem hele forløbet.
Scanex’ projektleder, Henrik, tog Sofie trygt igennem processen og var særligt opmærksom på de praktiske ting, som man måske ville overse, hvis man ikke lige har årelang erfaring med at opsætte messestande.
”Det var en stor hjælp at have Henrik fra Scanex til at hjælpe mig med selv de mindste ting, man skulle have styr på, som jeg ikke anede kunne være et problem, hvis vi ikke havde fået talt om det.” siger Sofie.
Lemvigh-Müller satte stor pris på Scanex’ fleksibilitet og hjælpsomhed. Vi var til rådighed for spørgsmål og udfordringer under hele forløbet, og tilbød inspiration og rådgivning undervejs, da Lemvigh-Müller udtalte at de løbende havde brug for sparring på den kreative såvel som den praktiske del.
Da Lemvigh-Müllers team mødte op på messen, stod deres messestand klar, og de kunne straks begynde at stille deres produkter ind på standen. Vi skabte en messestand med et meget strømlinet udtryk, der understøtter Lemvigh-Müllers omfattende produktlinjer og gode håndværk.
Niko: En pålidelig sparringspartner
Niko specialiserer sig i at lave moderne elinstallationer i form af afbrydere, stikkontakter og lyssensorer af høj kvalitet.
Niko søgte en samarbejdspartner, der kunne hjælpe dem på den lange bane, så de kunne få bedre sparring og optimale løsninger. De fik en projektleder, som de kommunikerede med undervejs. Særligt under designfasen havde Niko brug for sparring og rådgivning for at få deres brands’ visuelle udtryk ført ud i designet af deres messestand. Vores designafdeling kom med nogle kreative løsningsforslag, der tog højde for Nikos brand- og visuelle identitet.
Thomas Heide, der er regional Marketingschef hos Niko, havde meget at se til, så han havde behov for en pålidelig standopbygger der kunne rådgive ham undervejs, og sørge for, at de nåede i mål med deres messestand i tide.
”Jeg har mange bolde i luften til dagligt, så det har været super med en partner som Scanex, der sikrede, at vi nåede diverse deadlines, der har været undervejs.” tilføjer Thomas.
Scanex gik struktureret til værks og skabte en messestand der, med sit tidssvarende og kvalitetsbevidste look omfavnede Nikos brandidentitet og produktlinje i messens visuelle udtryk.
Se med nedenfor og hør mere om, hvad Sofie fra Lemvigh-Müller og Thomas fra Niko syntes om samarbejdet med Scanex.
Skal vi bygge din næste messestand?
Vi har hjulpet tusindvis af virksomheder med at skabe uforglemmelige messestande, og vi står også klar til at hjælpe dig.
Kreativitet, håndværksmæssige færdigheder og erfaring er fundamentalt i alt, hvad vi foretager os hos Scanex. Som din Full Circle Exhibition partner er du sikret en grundig og gennemprøvet proces for etableringen af din messestand. Vi tager dig igennem følende 5 processer: Vurdering, Design, Opbygning, On-site og Opmagasinering.
Som beskrevet ovenfor sikrer disse processer et godt forløb der er funderet på tillid og erfaring. Vores fælles mål for processen er, at du kommer på messe med den helt rigtige messestand, så du kan skabe nogle gode resultater for din virksomhed.
Læs mere om vores Full Circle Exhibition koncept her eller lad os tage en snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig i mål med din næste messestand.

Book et uforpligtende møde med os
Vi elsker at få besøg – så tøv ikke med at kontakte salgschef, Peter Sunesen og aftale et møde. Så står vi klar til at tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.